Klienter Kurser Team Praktiske oplysninger Kontakt English

In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!

IT-udviklingsaftale

En IT-aftale er en aftale, hvor en IT-leverandør helt eller delvist overdrager ophavs-, ejendoms- eller brugsretten til et IT-system og/eller dets funktioner til en kunde/bruger. Der kan være tale om en større samlet systemløsning, eller en mindre delleverance.

De mest komplicerede IT-kontrakter er dem, hvor IT-leverandøren skal udvikle et nyt IT-system til kunden/brugeren.

Det er i den forbindelse meget vigtigt for brugeren at gøre sig klart, at udviklingen og kodningen af et IT-system ikke kan lade sig gøre uden en meget stor arbejdsindsats og medvirken fra brugerens side – det er jo kunden, der skal leve med IT-systemet i tiden fremover.

Købelovens regler gælder som udgangspunkt for de dele af en leverance, der måtte være hardware.

Mere komplicerede IT-udviklingsaftaler indgås ofte, men bestemt ikke altid, efter det offentliges Kontrakt om anskaffelse og vedligeholdelse af et IT-system, i praksis i daglig tale kaldet KO1 og den kommende KO2.

Mere komplicerede IT-udviklingsaftaler bygges ofte op med en generel, bred aftale (en såkaldt rammeaftale), der så har flere underliggende bilag eller tillæg til aftalen, som udgør den samlede aftale. Herved gøres f.eks. kravsspecifikationer, prislister, tekniske specifikationer, support- og kildekodedeponerings-, licensaftaler mv. til en del af den samlede aftale.

Kunden/brugeren skal betale for ydelsen, ofte en købesum eller en licensafgift, eller en kombination af begge dele. IT-leverandøren skal levere det aftalte, typisk hardware og udviklet software (samt ofte rådgivning og undervisning herom). Købesummen erlægges normalt delvist, når bestemte milestones er nået og godkendt ved kundens user acceptance test.

Det er ligeledes vigtigt for kunden/brugeren at få klarhed over, hvordan parterne forholder sig til immaterielle rettigheder til IT-systemet samt vedligeholdelse og opgraderinger af det. Normalt får brugeren nemlig kun en brugsret til selve IT-systemet.\

For kunden og leverandøren er det også meget vigtigt at forholde til konsekvenserne af forsinkelser, fordyrelser og fejl og mangler ved IT-systemet. Dette retsområde er kendetegnet ved heftige ansvarsbegrænsningsregler til fordel for leverandøren.

Vi hjælper gerne med udarbejdelse, kommentering og forhandling af sådanne IT-udviklingsaftaler og IT-udviklingskontrakter.

"Som leverandør af nyskabende IT-baserede rådgivningssystemer til den finansielle sektor, er det for os og vores kunder helt afgørende med korrekte og ordentlige IT-kontrakter med afstemte og klare licens- og ophavsretlige forhold. Vi har i den sammenhæng stor gavn af samarbejdet med CPH Law Firm, der giver god og hurtig respons på vores henvendelser."

Brian Partov, direktør, www.pensionspartner.dk

Karsten Duch Lynggaard

Advokat (L)


(+45) 4074 7047
kdl@cphlawfirm.com