I mange situationer, hvor man opretter et selskab, vil det være fordelagtigt at oprette et holdingselskab samtidigt.
Vi rådgiver ofte om etablering af holdingselskaber og har som det første advokatfirma i Danmark lavet en animationsvideo, som kan ses her, der omhandler fordele og ulemper ved brug af holdingselskaber i Danmark:
Et holdingselskab er således et selskab, hvis hovedaktivitet er at besidde anparter eller aktier i et andet selskab, hvorfra den egentlige virksomhed drives (og som kaldes driftselskabet).
Formålet med at oprette et holdingselskab vil typisk være at trække udbytte fra driftselskabet skattefrit op i holdingselskabet. Og når udbyttet først er trukket lovligt op i holdingselskabet, skal udbyttet ikke senere tilbagebetales, hvis driftsselskabet efterfølgende kommer i økonomiske problemer eller går konkurs.
En anden stor fordel ved oprettelsen af holdingselskab er, at selskabet kan sælge aktierne eller anparterne i driftselskabet uden at blive beskattet af eventuel avance (værdistigning).
Stiftelse af et holdingselskab sker ofte ved opstart af virksomhed, hvor man først stifter et holdingselskab med en kapital på kr. 80.000. Når holdingselskabet er stiftet og registreret, stifter holdingselskabet et driftselskab med de samme 80.000 kr., som altså ”genbruges”. Ekstraudgiften til at stifte et holdingselskab, når man alligevel er i gang med at stifte et driftselskab, er beskeden, så vi anbefaler, at det bliver gjort fra begyndelsen.
Hvis man allerede driver virksomhed i personlig form, kan man i perioden fra 1. januar til 30. juni omdanne virksomheden til selskabsform under anvendelse af reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. På denne måde omdanner man sit personlige firma til et aktie- eller anpartsselskab. Herefter kan man lave en såkaldt aktie- eller anpartsombytning, hvor man får skudt et holdingselskab ind mellem sig selv og driftselskabet, og på denne måde for etableret en selskabsstruktur med et driftsselskab og et holdingselskab Denne procedure er lidt mere omfattende og lidt dyrere, og kræver blandt andet revisors deltagelse til vurdering af virksomheden. Se mere herom i afsnittet om selskabsomstruktureringer.
"Being a small ITEK startup looking for venture capital we feel fortunate having Jens-Christian as legal advisor. Both his competencies and service minded nature are impressive and he has been a great asset in the process for us being the initial start up phase in our company. We would highly recommend his services to other companies and regard him as one of the very best attorneys in Denmark in the field of Danish commercial law and look forward to working together with him the future."
Thomas Bjørn Krogh-Jacobsen, Game Producer & Director, Pixel Pandemic ApS, http://www.pixelpandemic.net
Karsten Duch Lynggaard
Advokat (L)
(+45) 4074 7047
kdl@cphlawfirm.com