Klienter Kurser Team Praktiske oplysninger Kontakt English

In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!

Aktieselskaber

Et aktieselskab skal stiftes med en aktiekapital på mindst 500.000 kr. Aktieselskaber kan ligesom anpartsselskaber stiftes ved apportindskud af aktiver, hvis værdi tilsammen udgør mindst 500.000 kr., f.eks. patenter, løsøre, IT, en bil, værdipapirer eller en igangværende virksomhed, således at stiftelsen af et aktieselskab ikke nødvendigvis kræver indskud af kontanter.

Et aktiesselskab kan have en eller flere stiftere og kan have en eller flere aktionærer.

Et aktieselskabs daglige ledelse skal varetages af en direktion, mens den strategiske og langsigtede styring foretages af en bestyrelse. Bestyrelsen skal bestå af mindst 3 bestyrelsesmedlemmer.

Oprindeligt var der store forskelle på anpartsselskaber og aktieselskaber. I dag er selskabsformerne blevet mere ens, og eftersom man senere kan omdanne et anpartsselskab til et aktieselskab, hvis det måtte blive nødvendigt, er det ofte hensigtsmæssigt at begynde med et anpartsselskab.

I visse brancher, fortrinsvis i den finansielle sektor, er der krav om etablering i aktieselskabsform, ligesom anpartsselskabers anparter ikke kan noteres på børser eller alternative eller autoriserede markedspladser.

"Vi har et godt samarbejde med CPH Law Firm, og som Nordens førende leverandør af internetbetalingsløsninger er det meget vigtigt for os, at vores kontrakter er pletfrie og kunder og medarbejdere er trygge ved dem. CPH Law Firm har stor erfaring med kontrakter, leveringsbetingelser og reglerne for internethandel og på den baggrund får de strikket optimale løsninger sammen for os."

Jesper Leth Dammand, Sales Manager i DIBS A/S, www.dibs.dk

Jens-Christian Jensen

Advokat


(+45) 2215 1985
jcj@cphlawfirm.com