In order to view this page you need JavaScript and Flash Player 8+ support!
Man taler ofte om betaling af afståelse, afståelsessum, ”nøglepenge” og goodwill, når man sælger eller køber en forretning, butik, café, bar restaurant el. lign.
Afståelsen er et beløb, der betales af den person eller det firma, der overtager eller køber en forretning, butik, café, bar restaurant el. lign. – og afståelsen betales af køber til sælger.
Selve størrelsen på afståelsen forhandles normalt mellem sælger og køber, eller repræsentanter for disse, f.eks. erhvervsmæglere og advokater. Sælger ønsker at sælge dyrest muligt og køber ønsker at købe billigst muligt. Afståelsen kan afskrives skattemæssigt af køberen og er skattepligtig for sælgeren.
Afståelsen kan udgøre meget store beløb – ofte flere millioner kroner – og det er derfor vigtigt for køberen at sikre sig, at der i erhvervslejekontrakten er gode muligheder til at afstå lejemålet på ny, når køberen ikke længere ønsker at drive virksomheden.
Afståelsens størrelse er således i princippet udlejer uvedkommende, men en høj afståelsessum hænger ofte sammen med bl.a. en lav husleje. Og en meget lav husleje koblet til en høj afståelsessum kan få udlejer til at overveje en forhøjelse af huslejen til ”markedslejen” og en sådan huslejestigning kan være meget væsentlig og byrdefuld for en ny lejer – og dermed være en hæmsko for økonomien i en butik, forretning, cafe, bar eller restaurant.
De erhvervslejeretlige regler er meget komplicerede og der er ofte stor forskel på indholdet af en erhvervslejekontrakt afhængigt af, om du skal indgå en ny lejekontrakt eller overtager et eksisterende lejemål og dermed en eksisterende (og ofte meget gammel) lejekontrakt. Der kan være fordele og ulemper ved begge dele.
Ved indgåelse og forhandling af erhvervslejekontrakter skal du især være opmærksom på:
Husk på, at indgåelse af en erhvervslejekontrakt – som alle andre kontrakter og aftaler – er resultatet af en forhandling mellem udlejer og den kommende lejer. Normalt kan alle punkter i en kontrakt forhandles, helt eller delvist. Det er samtidigt vigtigt for køberen, at køber indretter sin virksomhed optimalt, rent skattemæssigt, så en eventuel fortjeneste på afståelsen, når køberen ønsker at sælge sin forretning, butik, café, bar eller restaurant beskattes mindst muligt. Vi hjælper dig gerne med forhandling af afståelsen og dens størrelse og vi hjælper dig også gerne med udarbejdelse, gennemgang og forhandling af erhvervslejekontrakter og købsaftale for overtagelse eller salg af f.eks. forretning, butik, café, bar og restaurant.
"Vi har valgt at udnytte vores viden og erfaring som elitesportsudøvere til at udvikle et helt nyt og second-to-none online-baseret træningskoncept med global potentiale og anvendelighed. Vi har fået stor hjælp med at få vores selskabsretlige fundament på plads fra starten af, så vores set-up er gearet til hurtig international vækst. Vi kan mærke at, at de har meget stor erfaring inden for vores arbejdsområder. Desuden har CPH Law Firm været meget engageret i etableringen af vores virksomhed og udviklingen af vores koncept."
Jakob Øjvind Nielsen, direktør, www.rojabo.com
Karsten Duch Lynggaard
Advokat
(+45) 4074 7047
kdl@cphlawfirm.com